Dybbøl kirke - din kirke

Kirken

Dybbøl kirke er en typisk landsbykirke, hvidkalket og med rødt tegltag.
Udefra syner den større end en almindelig landsbykirke. Længden skyldes, at der mod øst er et gravkapel for slægten Reventlow, som fik patronatsretten i 1673.
Det ældste af kirken stammer fra det 12. århundrede. Det er den del af kirkerummet, som ligger omkring korbuen. I 1586 skete der en korforlængelse og gravkapellet blev tilføjet i 1750. I 1790 blev kirken forlænget mod vest. Men størst er den udvendige forandring indenfor de sidste 150 år, da et våbenhus og klokkestabel veg pladsen for tilbygningen af kirketårnet i 1857.
Kirken gennemgik en omfattende restaurering i 1956-1959 og står nu som en smuk ramme om de kirkelige handlinger i Dybbøl.

Ved indgangen i kirken er det, der nok først fanger øjet, det senbarokke alter. Alteret er en overdådighed lavet i 1736 af flensborgmesteren Christian Gosche, formedelst 166 Rigsdaler og 32 Mark. Lignende altre stor i Johannes Kirke i Flensborg og Vor Frelsers kirke i København. De kirker har højden, i Dybbøl måtte koret forhøjes. I gulvet på begge sider af alteret ligger gravsten for præster døde i henholdsvis 1595 og 1717.

Alteret

Alterets front har forskudte søjler og en brudt, svungen gavl. Midt for ses Kristus på korset med Maria Magdalene ved korsets fod. Og øverst den opstandne Kristus med foden på slangens hoved og med Dannebrog i hånden omgivet af Moses med tavlerne og Johannes Døberen. I tavlens sidefelter er kvindefigurer, den ene med en bog og disk, den anden med kors og kalk. På alteret står to gotiske alterstager på kantede dyreben og en 7-armet lysestage givet til et præstejubilæum i 1890. Antependiet er vævet i 1997 af billedkunsterne Ingelise og Flemming Bau.

Til højre for alteret er en smedejernsdør fra 1751 til det Reventlowske kapel. Den er lavet efter forlæg fra det Holsteinske kapel i Diernæs kirke på Fyn.
I et gotisk røgelseskar i koret havde kirketjeneren tidligere gløder til at tænde lysene med. Udsmykningen i korbuen er fra omkring 1500 og kan tolkes som frugtbarhedssymboler. Kuriøst er det, at de to køn er placeret sådan, at man fra mands- og kvindesiden ser personer af sit eget køn.

Døbefonten

Døbefonten er senromansk og af granit af to forskelligfarvede sten. Ekstra farvet er desværre også det øverste af fonten, fordi der tidligere var en jernkant, som bar et dæksel. Det forsvandt ved troppeindkvarteringen. Fonten er smykket med løver og vildsvin og har på foden en bladranke. I nichen bagved hænger et 1500 tals træskærerarbejde, Maria med barnet.

Viekors og korbuer

Viekorsene på kirkens vægge stammer fra senmiddelalderen og det gør formentlig også billederne af opstandelsen og himmelfarten på væggen bag døbefonten. Morsomst er himmelfarten, hvor man ser Kristi fodaftryk på bakketoppen og det nederste af hans kjortel og fødderne i skyen ovenover.
I korbuen hang tidligere kongekrucifikset, som nu er på nordvæggen. De ældste dele af det er fra omkring 1250; men det er nu stærkt restaureret. Den oprindelige kunstner har villet forene den triumferende Kristus med den lidende Jesus. Derfor er tornekronen erstattet af en gylden kongekrone.
Kirkebænkene er fra 1905. De er nu lavere end den gang, uden at det er gået ud over J. Th. Skovgaards symboler på gavlene. De er senest blevet malet i 1996.

Prædikestolen

Prædikestolen fra 1605 er et billedskærerarbejde fra flensborgmesteren, Heinrich Ringerick´s hånd. Den har relieffer med Jesu fødsel, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Prædikestolen med opgang har tidligere været malet, men al maling og inskriptioner blev fjernet i 1905. Ved restaureringen i 1959 blev der stafferet med rødt, sort og guld og de latinske indskrifter samt det oprindelige stafferingsår "Anno 1614" blev rekonstrueret.

Orgel

Kirkens orgel blev ødelagt ved begge de slesvigske krige. Det kostede 1900 mark at få det sat i stand i 1865. Det nuværende orgel er fra 1976 og er fra Marcussen og Søn, Aabenraa. Det har 14 stemmer og to manualer og er bygget ind i den gamle facade fra 1752.

1848

Dybbøl sogn led stærkt under krigen 1848 ? 50, og kirken og præstegården blev ikke sparet. Hver eneste gård havde indkvartering og ofte blev beboerne beordret væk fra deres hjem i længere tid. I en periode, hvor tyskerne havde herredømmet, blev danske tjenestemænd suspenderet og tyske indsat i deres sted. Således også i kirken. I den danske præst, Kristen Karstensens optegnelser fra tiden fortælles om, hvordan der i hver eneste gård var indkvarteret 150 ? 200 soldater, i præstegården og kirken op til 1000 mand, svarende til en hel bataljon. De tyske soldater tog ikke hensyn til, hvor de var. Kirken blev den første nat fyldt med halm, alterlysene brændte, og da soldaterne drog bort manglede en del salmebøger, dåbsklædet og sølvklokken ved klingpungen. I næste runde gik det værre. Oprørsregeringen havde erstattet den dansksindede pastor Karstensen med den tyske pastor Axelsen, som var troppernes ven. Og dog formåede han ikke at afværge vandalismen i kirken. Orglet blev ødelagt, ved alterbordet sad man og flikkede sko, et maleri blev skåret du af alteret, flere figurer blev beskadiget, stolestader ødelagt og døre fjernet og brændt. Forskelligt andet blev stjålet, her i blandt et maleri af en tidligere præst, død i 1640.

1864

1864 var F.R.C. Bülow (søn af generalen) præst ved Dybbøl kirke. I hans optegnelser står om optakten til krigens start i februar 1865, hvor syge og gamle førstes bort fra Dybbøl og bygningerne blev takseret til nedbrydning. Selv skyndte han sig at indkalde sine konfirmander og sørge for, at de blev konfirmeret før kirken atter blev hærget ved indkvartering. I sin kane kørte pastor Bülow kirkebøgerne, de hellige kar, de vigtigste papirer og kirkestagerne til præsten i Broager. Det blev hans sidste handling, som sognepræst i Dybbøl. Få dage efter blev han arresteret og afsat. I to måneder blev der kæmpet på Dybbøl, de sidste uger med konstante bombardementer til stor skade for civilbefolkningen. Tyske soldater var indkvarteret i kirken, som atter blev ødelagt, og en meget smuk messehagel fra 1609 blev stjålet. Men der er mærkværdigvis ikke optegnelser over, hvor meget der ellers blev ødelagt eller forsvandt efter denne krig.
Det fortælles, at en såret soldat i kirken bad om at måtte dø med bibelen i hånden. I mangel af en bibel brækkede man bogen ud af hånden på den ene kvindefigur på alteret. En feltpræst reddede bogen for eftertiden ved at aflevere den til læreren i Nybøl to dage før det skæbnesvangre slag på Dybbøl 18. april 1864.

 

 

 

cookie information