Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Sommerfestgudstjeneste

JUN
19

Sommerfestgudstjeneste


Søndag d. 19. juni 2022, kl. 14:00
Dybbøl kirke, Dybbøl Bygade 101, 6400 Sønderborg
Esbern Gaur Vernersen
Sommerfestgudstjeneste

Sommerfestsøndag den 19. juni kl. 14.00 - med biskop Marianne Christiansen og Dybbøl kirkekor

Vi fejrer kirkens årlige sommerfest, som begynder med en festlig og musikalsk præget gudstjeneste kl. 14.00. Gudstjenesten byder både på fællessalmer, prædiken, læsninger, men også smuk kormusik ved Dybbøl kirkekor under ledelse af organist Frank Laue. Koret synger blandt andet John Rutters vidunderlige "For the beauty af the earth".

Efter gudstjenesten kan vi i år glæde os til at høre vores biskop holde oplæg om temaet "grænser". 

Biskoppen skriver følgende om sit oplæg: "En grænse kan være hud eller hegn, hinde eller delta. Der er altid grænser og grænselande mellem mennesker: Det er dér, vi møder hinanden som forskellige, fremmede. Det er dér, vi bliver kaldt på til at sætte os i hinandens sted og mærke, hvordan det er at være "den anden", og det er dér, vi kommer op at slås.

I år er det 100 år siden, Haderslev stift blev dannet for at forene det, der før havde været skilt af en grænse: De slesvigske provstier skulle høre sammen med de kongerigske. En ny landegrænse forener og nye stiftsgrænser blev trukket. Og altid er der nogen eller noget på den anden side af grænser, som man bliver skilt fra. En grænse forener og adskiller. Lige nu er der ingen krig om grænser i Europa. Kan der blive fred i grænselandet? Det vil vi synge og tale om.

Efter biskoppens foredrag i Kirkeladen runder vi dagen af traditionen tro med rødgrød og fløde - kaffe...

Kom, lad os fejre sommeren sammen - pinsetiden i al sin glans, med ånd, musik og tale.

Mon ikke også fællessangen får vinger denne eftermiddag. Det håber vi.

Alle er velkommen til en festlig dag ved Dybbøl kirke.