Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sommerfest med uropførelse af Christian Præstholms kantate "For verden" ved Dybbøl Kirkes Vokalensemble

JUN
10

Sommerfest med uropførelse af Christian Præstholms kantate "For verden" ved Dybbøl Kirkes Vokalensemble


Lørdag d. 10. juni 2023, kl. 15:00
Dybbøl kirke, Dybbøl Bygade 101, 6400 Sønderborg
Dybbøl Kirkes Vokalensemble; Frank Laue (dirigent)
Sommerfest med uropførelse af Christian Præstholms kantate "For verden" ved Dybbøl Kirkes Vokalensemble

Tilbage i 2019 har Dybbøl kirkes organist Frank Laue bestilt et korværk hos organist og komponist Christian Præstholm i anledning af 100-året for Danmarks genforening i 2020. Resultatet blev kantaten "For verden" med tekst af præsten Benedikte Præstholm, Christian Præstholms søster, der virker som præst. Værket er komponeret for blandet kor, orgel og cello. Kantaten skulle egentlig uropføres allerede i forår 2020, men corona-pandemiens restriktioner og flere ned lukninger nord og syd for grænsen forhindrede premieren desværre flere gang.

Med tre års forsinkelse skal uropførelsen nu finde sted i Dybbøl kirke lørdag den 10. juni kl. 15.00, hvor Christian og Benedicte Præstholm selv vil være til stede både under koncerten og ved det efterfølgende arrangement.

Udover kantaten synger Vokalensemblet 3 satser komponeret af Jakob Lorentzen. I Anledning af 150-året for Dybbølslaget i 2014 havde Dybbøl kirke bestil 9 korsatser til "De 9 Læsninger", der oplevede deres uropførelse Skærtorsdag aften, dagen før Langfredag, der i 2014 samtidigt var Dybbøldagen. F. Mendelssohns "Verleih uns Frieden gnädiglich" og J.G. Rheinbergers "Abendlied" afrunder programmet.

Efter koncerten den 10. juni inviterer Dybbøl Menighedsråd alle interesserede over i Kirkeladen, hvor der servers kaffe, the og småkager. Christian Præstholm vil fortælle om sin komponistvirksomhed, tilblivelsesprocessen af "For verden" og det omfattende samarbejde med sin søster Benedikte. Christian vil fortælle om grænsen og grænseovergange mellem musik og tekst, deres positive vekselvirkning og dilemmaer. De tilstedeværende vil også få mulighed for at synge et par af Christian Præstholms salmemelodier.

Efter oplægget serveres der lækker jordbæris fra Frydendal Ismejeri.

Vil man høre kantaten en gang til eller er man forhindret i at høre koncerten i Dybbøl, er der også en løsning for det: Søndag den 11. juni besøger Dybbøl Kirkes Vokalensemble Sct. Nikolai kirke i Flensborg og gentager koncerten der kl. 17.00.

Dybbøl Kirkes Vokalensemble synger under ledelse af organist Frank Laue.
Michael Mages (organist i Sct. Nikolai kirke i Flensborg) vil sidde ved orglet,
og Jane Sitzwohl fra Flensborg spiller cello.

Begge musikere vil også spille soloværker på hver deres instrument. Michael Mages vil improvisere over pinsemelodien "I al sin glans nu stråler solen" og Jane Sitzwohl spiller musik for cello solo af Johann Sebastian Bach

Der er gratis adgang til begge koncerter.


2023_06_10 Plakat Uropførelse Chr_Praestholm_For_verden.pdf