De Ni Læsninger den 10. april er aflyst

APR
10

De Ni Læsninger den 10. april er aflyst


Fredag d. 10. april 2020, kl. 16:00
Kirken, Dybbøl Bygade 101, 6400 Sønderborg, Danmark
Poul Erik Gildhoff

"De ni læsninger - Jesu lidelse i ord og toner".
Liturgisk gudstjeneste med Dybbøl Kirkes Vokalensemble.

Det er efterhånden blevet til en fast tradition, at vi fejrer en højtidelig og andagtsfuld musikgudstjeneste på Langfredag. Orglet tier helt stille denne dag, også fællessalmerne bliver sunget uden instrumental ledsagelse. Læsninger, korsatser, fællessalmer og bønner bestemmer rytmen i denne højtidelige og reflekterende gudstjeneste.

Medvirkende er præst Poul Erik Gildhoff, Dybbøl Kirkes Vokalensemble under ledelse af organist Frank Laue og selvfølgelig menigheden.

Vokalensemblet  synger et internationalt program med både ældre og nyere kormusik af både kendte og mindre kendte komponister, der imidlertid har skrevet utrolig smukke og spændende perler til korets repertoire.

J.S. Bach, A. Bruckner, Flor Peeters, J.G. Rheinberger og G. Deak-Bardós leverer musikken i dagens anledning.

Kom og lyt til deres smulle musik, den har noget at sige til alle! Den er fortællende, svævende, perlende, meditativ, opbrusende og helt stille. Dertil kommer nogle af Bibelens mest centrale tekster, der fortæller om Jesu lidelser. Gå ikke glip af denne specielle gudstjeneste!