22/10/2025 0 Kommentarer
Babysalmesang
Babysalmesang

Babysalmesangsforløb med Anna Zaabalawi fra mandag 19. januar 2026
kl. 9 - 10 i Dybbøl kirke
Er du mor eller far og er dit barn mellem 2 og 10 mdr.? Mangler I en sjov og hyggelig aktivitet? Så er babysalmesang ved vores dygtige sanglærer Anna Zaabalawi lige det rigtige for dig!
Kom og vær sammen med dit barn omkring salmer, musik og dans. Vi vil være glade, synge, bruge farverige rekvisitter og instrumenter, sanglege og fagter. Aktiviteten foregår i et trygt fællesrum. Holdet begynder mandag den 19. januar kl. 9.00 og fortsætter hver uge indtil den 16. marts.
(undtagen uge 7)
Forløbet slutter i Dybbøl kirke søndag den 22. marts 2026 kl. 9.00 med en babygudstjeneste, hvor også familien, søskende, forældre, bedsteforældre, m.fl. er velkommen til at være med.
Det er gratis at deltage i babysalmesang!
Tilmelding kan ske ved henvendelse til kirkekontoret senest onsdag
den 14. januar:
Ring eller skriv til: Mona Thams Petersen: mpe@km.dk eller tlf. 73485543.
Kommentarer