Dybbøl kirkes Vokalensemble



 

Dybbøl kirkes Vokalensemble er kirkens projektkor, der blev stiftet af organist Frank Laue i 2008.  Koret øver ikke regelmæssigt, men typisk i forbindelse med to årlige projekter.  Forårets projekt er traditionen tro indstudering og opførelse af a capella-musik til  "De Ni Læsninger - Jesu lidelse i ord og toner", som koret synger Langfredag. Derudover medvirker koret normalt ved et andet projekt i efteråret. Det kan være en musik- eller koncertgudstjeneste til Allehelgen eller ved en anden lejlighed, en koncert med uropførelse af musik, der er bestilt til Vokalensemblet eller noget endet  spændende.

I anledning af 100-året for Dybbøl slaget uropførte Vokalensemblet Langfredag 2014 bestillingsværket "De 9 Læsninger til Påske" af Jakob Lorentzen.

Dybbøl Kirkes Vokalensemble består af 12-16 dygtige amatørsangere, der søger mere ambitiøse udfordringer i korsang. Man skal kunne læse noder og være hurtig til at lære større mængder af musik i løbet af kort tid. Forud for optagelsen i vokalensemblet er der en stemme-/optagelsesprøve.

Dybbøl Kirkes Vokalensemble begynder sit næste projekt mandag den 31. august kl. 19.00–21.15. Koret vil traditionen tro synge ved allehelgensgudstjenesterne søndag den 1. november kl. 16.00 i Dybbøl Kirke og kl. 19.00 i Lysabild Kirke. Programmet består af international kormusik fra renæssancen til nutiden.

Har du korerfaring, en sikker stemme, kan læse noder og lære din stemme hurtigt? Så er Vokalensemblet måske noget for dig.
Forud for optagelse i ensemblet afholdes en mindre stemmeprøve, så du kan blive placeret det rette sted i koret.

Korleder Frank Laue er altid interesseret i at lære nye sangere at kende.
Kontakt ham for at høre mere om Vokalensemblet på tlf. 27 68 57 78 eller send en mail til organist(at)dybboelkirke.dk