Simon Grotrian i ord og toner - Musikalsk foredrag

Simon Grotrian i ord og toner - Musikalsk foredrag

Simon Grotrian i ord og toner - Musikalsk foredrag

Onsdag 30. september 2026, kl. 19:00 - 21:30
Louise Franklin Højlund og Mikael Rahbæk Andreasen

Velkommen til musikalsk foredag i Kirkeladen

Digteren Simon Grotrian levede og digtede med en særegen kraft. Humoristisk,
profetisk, barnlig og fandenivoldsk. Hvad gemmer der sig bag hans særlige
sprog og vilde billeder? Hvordan kan man lære at læse, eller måske snarere se,
hans digte, bønner og salmer? Hvilken Gud møder vi? Hvilket menneske?


Louise Franklin Højlund er teolog, præst, forfatter og folkeklosterleder og
har et indgående kendskab til forfatterskabet og var nær ven af Simon
Grotrian. Hun vil guide os ind i et forfatterskab, som vi endnu står i begyndelsen
af at udforske.

Mikael Rahbæk Andreasen er (ud over at være opvokset i Dybbøl) prisvindende
komponist og bidragsyder til blandt andet Kirkesangbogen, og den seneste
salmesamling '151 Salmer'. Siden 2017 har han sat melodier til cirka 50 af Simon Grotrians salmetekster. Ti af disse resulterede i albummet ’Især til de levende’, og for tiden arbejdes der på et kommende album.

Simon var selv begejstret for, at hans tekster blev gjort til sange, og når han
blev konfronteret med sine egne ord af Mikaels sang, skulle han ofte lige have
en ekstra cigaret og sunde sig lidt. Som om ordene kom ekstra til live i sungen
form.

Så velkommen til at komme og få en kærre fuld af vilde billeder i tale og sang,
der formidler Guds kærlighed til mennesket, så kærligt og kraftfuldt, som deter tænkt.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Dybbøl Sogn

Dybbøl Kirke • Dybbøl Bygade 102 • 6400 Sønderborg