Koncert med Capella Clara - Støttekoncert for Folkekirkens Nødhjælp

Koncert med Capella Clara - Støttekoncert for Folkekirkens Nødhjælp

Koncert med Capella Clara - Støttekoncert for Folkekirkens Nødhjælp

Lørdag 7. marts 2026, kl. 16:00 - 17:30
Dybbøl kirke, Dybbøl Bygade 101, 6400 Sønderborg

Skønne Capella Clara
kommer til Dybbøl Kirke den 7. marts kl. 16.00.
Det er en støttekoncert for Folkekirkens Nødhjælp.


Cappella Clara dyrker det nordiske repertoire i klang og sang.
Billetprisen er 100 kr. Køb ved at skrive Clara og betale via mobil pay på 83619 eller ved kontant betaling på Dybbøl Kirkekontor om onsdagen og fredagen mellem 9-13 i Kirkeladen ved siden af Dybbøl Kirke.
Køb billet sammen med din næste og støt den gode sag.

Der er også mulighed for køb af smukt strikkede karklude, hvor overskuddet går til Folkekirkens nødhjælp.
Arrangementet er støttet økonomisk af Langenberg Grafisk og Nybøl Bageri.

Cappella Clara er et vokalensemble, der tæller 9 kvindelige sangere, blev grundlagt i 2020 og har base i Sønderborg. Ensemblet har på meget kort tid markeret sig som et meget afholdt kor, der trækker fulde huse til sine koncerter. Sangerne er håndplukket fra øverste hylde i byens kormiljø, og alle beskæftiger sig med musik i deres professionelle virke.
I ensemblets midte samarbejder dirigenten, Anne Agerskov og komponist og sangskriver Katrine Schink om at skabe ny vokalmusik for kvindestemmer. Senest er det i december 2024 blevet til en nodeudgivelse af 3 satser til tekster af Piet Hein.
Cappella Clara udvikler sig hele tiden og i foråret udsendtes 2 producerede videoer med liveoptagelse fra koncerten i februar 2025 i Aarhus Domkirke. I 2023 udkom ensemblet for første gang med en professionelt produceret musikvideo med ensemblets egen musik, ’Jeg sejled en nat over havet’.
Cappella Clara dyrker det nordiske repertoire og da ensemblet har sin egen sangskriver og arrangør, gør det både repertoiret og konstellationen til noget helt særligt.
Alle koncerterne har sit eget tema, og der gøres meget ud af at formidle de bagvedliggende historier i musikken med storytelling, og i vinterhalvåret bruger ensemblet en projektor til at vise stemningsskabende naturbilleder i kirkerummets hvide hvælvinger.
Cappella Clara har en levende kontakt til sine følgere og sit publikum via de sociale medier Facebook, Instagram og YouTube, og lægger vægt på at publikum føler et nærvær og bliver ramt af den personlige karisma, som den enkelte sanger udstråler.
Ensemblet dyrker en intens klang og kan ikke forveksles med traditionelle pigekor. Idealet er et andet her, hvor kvinde-power, feminin energi, ambition, individuelt stærkt musikerskab er i højsædet.
 

 

 


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Dybbøl Sogn

Dybbøl Kirke • Dybbøl Bygade 102 • 6400 Sønderborg